Mens coronaen har hærget har Claes Bang indspillet et vikingedrama i lædersokker, købt et sommerhus og set alt, hvad der kunne opdrives af streaming i en lejlighed i det nedlukkede Belfast. Han føler sig deprimeret, når alt er lukket ned, og er dybt frustreret over, at ingen har set de film, han har lavet.

Sjældent har nogen længtes så stærkt efter at komme hjem til jul. Claes Bang sad i den lejlighed i det nedlukkede Belfast, der i et halvt års tid havde været hans hjem under optagelserne til en ny film, og gjorde kalenderen færdig. Så han kunne tælle ned til jul på den bedste måde.

»Jeg kunne endelig rejse hjem 10. december, og fra dagen efter og praktisk talt frem til juleaften havde jeg hver dag blok-booket bord på restaurant for at spise frokost med mine venner. En sild og en øl og en masse gensyn. Men så skete det igen«, siger skuespilleren.

Mette Frederiksen og regeringen lukkede samfundet ned.

»Alle mine aftaler var væk«.

Claes Bang ser ud, som om den planlagte guirlande af daglig decemberhygge, der endte i et indsnævret familieselskab juleaften, stadig smerter.

»Den grad af lockdown, vi har nu, har jeg mere eller mindre levet i siden slutningen af juli. Belfast var stort set lukket ned al den tid, jeg var der, og derudover var produktionen meget restriktiv med vores færden uden for vores arbejdstid. De var med god grund bange for at skulle lukke filmen ned igen på grund af smitte«.

Efter mange måneder som vikingehøvding på en forblæst, iskold bjergside i Nordirland under strabadserende optagelser af den kommende film, ’The Northman’, havde han i den grad set frem til sin række af små sammenkomster i Danmark, der var åbent store dele af efteråret.

SERIE 

Mig og corona 

Hvor er du? Hvad er din situation?

Og hvordan påvirker pandemien dit liv og dine tanker?

De spørgsmål stillede kulturredaktionen i foråret en række kunstnere og kulturpersonligheder under den første nedlukning. Nu stiller vi dem igen.

»Nu gik det helt anderledes. I forvejen hader jeg alle de der helligdage ved jul og påske, når alt går i stå og er lukket. Jeg holder som Dan Tùrell af hverdagen, alt skal være åbent og tilgængeligt. Når der er lukket i fire dage, går jeg i mega-depression. Nu har det så for mit vedkommende været sådan syv måneder, så kan du selv regne tilstanden ud«, siger Claes Bang.

Og han behøver ikke engang at sætte lyd på det suk, der står aftegnet i det ansigt, hele filmverdenen lærte at kende i detaljer, da Claes Bang i moden alder i filmen ’The Square’ i 2017 slog igennem med en voldsomhed, der river priser og massiv anerkendelse med sig. Blandt filmens største priser var Guldpalmen i Cannes og Claes Bangs personlige triumf som årets mandlige hovedrolle ved European Film Awards i Berlin.

»Det blev en af den slags film, hele branchen ser. Dermed så de også mig, for jeg fylder rimeligt meget i den. Timingen var perfekt for mig – jeg har 30 års erfaring, taler godt engelsk og tysk, har en god spillealder og kan bære en film på to en halv time. Jeg er anvendelig, jeg er salgbar – det kunne jeg mærke bagefter. Det har kastet gode opgaver af sig internationalt, lige indtil corona ramte og satte alt i stå«, siger han.

Forrige år var »helt vildt« for Claes Bang. Ud over den moderniserede udgave af Dracula på Netflix og tv-serien ’The Affair’ spillede han hovedroller i flere internationale spillefilm, ’The Burnt Orange Heresy’ med blandt andre Mick Jagger, som kommer på streaming i Skandinavien under titlen ’Picture of Lies’ i næste måned, et drama om kunst og krig, ’The Last Vermeer’, ’The Bay of Silence’ og den tjekkisk funderede ’The Glass Room’. Ingen af filmene fik dog den planlagte premiere verden over i de lukkede biografer sidste år.

BLÅ BOG

Claes Bang 

Skuespiller, født 20. april 1967 i Odense. 

Uddannet fra Statens Teaterskole i 1996. 

1997-2017 spillede han bl.a. ’Ondskaben’ og ’Byen’ på teaterscener, havde mindre roller i tv-serier som ’Rejseholdet’, ’Broen’ og ’Anna Pihl’ og medvirkede i film som ’En soap’ og ’Blå mænd’. 

Fik sit internationale gennembrud med hovedrollen i filmen ’The Square’ (2017). 

Har siden medvirket i bl.a. ’The Girl in the Spider’s Web’, ’Lyrebird’ og tv-serien ’The Affair’. 

Modtog i 2017 en European Film Award for rollen i ’The Square’. 

»Nogle af dem har spillet nogle få dage under åbninger rundt omkring, men i det store og hele forsvandt de bare. Jeg håber selvfølgelig, at der kan komme rigtige premierer på et tidspunkt – ellers må de ud på Netflix og andre streamingtjenester, for det er frygtelig uforløst at indspille noget, ingen får set«, siger Claes Bang.

Direkte i covid-fælden

For et år siden ankom han fra en pr-turne i USA til Nordirland for at indspille ’The Northman’, instrueret af det amerikanske hotshot Robert Eggers. Filmen foregår i vikingetiden, den er drejet over den gamle legende om Amleth, som inspirerede Shakespeare til hans klassiker om ’Hamlet’. I en af hovedrollerne spiller Claes Bang høvdingen Fjolnir, som den hævngerrige nevø, spillet af Alexander Skarsgård, vil slå ihjel, mens Nicole Kidman er hans dronning, Gudrun.

Men optagelserne nåede dårligt at komme i gang, før de blev afbrudt af corona. Mens verden lukkede ned, måtte Claes Bang tjekke ud af det hotel, han skulle have boet på i ugevis, til stor undren for receptionisten. I Storbritannien var man ikke klar til at lukke ned endnu. Derfor kunne den danske skuespiller uden problemer rejse hjem.

I Danmark gik Claes Bang »lige i covid-fælden«, som han udtrykker det. Nogle venner havde set og anbefalede et sommerhus ved Tibirke i Nordsjælland. Og så gik det hurtigt.

»Hvis det skulle være, skulle være fucking nu, så vi kunne bruge det sommeren over. Jeg ringede til banken og spurgte om de kunne ordne det på en uge. Det kunne de næsten, og kort efter sad vi der og grillede. Efter to dage spurgte min kone, om vi ikke også skulle have en hund. Men det venter vi med, for den skal jo altså også passes. Men det er fantastisk at være der, og min kone siger, at jeg er langt mindre sur deroppe«, siger Claes Bang, der siden 2010 har været gift med fotografen Lis Kasper Bang.

Hvad er du sur over?

»Jamen, den her tid gør mig megasur og grunddeprimeret, no matter what. Covid er ikke noget for mig. ’The Square’ og ’Dracula’ gav mig et rigtig pænt momentum, som jeg selvfølgelig er bange for at sætte over styr, fordi jeg ikke kan komme ud og arbejde. Jeg har to rigtig gode projekter klar senere i år, som jeg ikke engang vil tale om af frygt for at jinxe det. Så jeg håber fanme, de får langet nogle vacciner ud hurtigt, og at vi kan komme tilbage til noget mere normalt«, siger han.

Jeg har stemt rødt hele mit liv. Men hvis der var valg i dag, ville jeg stemme på dem, der vil lukke op. 

Mens ægteparret nød sommerhusidyllen i foråret og sommeren, faldt smittetallene, og i juli kunne Claes Bang rejse tilbage til Nordirland for at genoptage arbejdet med vikingefilmen. Som blev om muligt endnu mere besværligt af coronasituationen.

»Det har virkelig været specielt at forsøge at lave en film med så stort et apparat, midt i en pandemi. Nervøsiteten er stor for, at det skal gå galt. Hvis vi fik covid på settet, ville alt gå i stå i mindst to uger. Det ville være ekstremt kostbart, og den nervøsitet kunne man mærke meget tydeligt hele tiden«, siger han.

På den bjergside, hvor næsten hele filmen er optaget i efterårets kulde, arbejdede 250 mennesker, ofte med 100 statister som blandt andet soldater og slaver, og dertil kom heste, køer, grise, får og andre dyr. Blandt andet en okse på et halvt ton, som ganske enkelt stak af i fuld firspring. Den pissede bare ud i de der bjerge en dag, og trods ihærdig eftersøgning lod den sig ikke finde i bjerglandskabet.

»Jeg ville ikke kunne genkende 95 procent af dem, der arbejdede på det set. Alle var formummede bag mundbind og visir og var klædt på, som var vi på en fucking polarekspedition. Når man kun kan se folks øjne, bliver kommunikationen noget amputeret, og skuespil er jo i den grad kommunikation«, siger Claes Bang.

Forhindringsløb i bjergene i lædersokker

Skuespillernes påklædning som vikinger fra 800-900 tallet var en prøvelse i de mange scener på bjergsiden.

»Det var iskoldt, og instruktøren var meget nørdet med, at påklædningen skulle være autentisk, hvilket jo er cool. Men mit kostume er jo også arbejdstøj, og så hjælper det mig ikke rigtig, at kostumerne er mere egnede til at blive udstillet på museum. 10-12 timer dagligt på en iskold, regnvåd bjergside i nogle sko, der i realiteten var lædersokker … Vikingernes store bedrift var slet ikke at sejle over Atlanterhavet i deres skibe, ved jeg nu. Det var at komme gennem livet i så elendigt fodtøj«.

På grund af pandemien måtte hele filmholdet testes, først flere gange om ugen, men til sidst hver dag.

»Jeg er vel blevet testet 50-70 gange, både i næsen og i svælget. Men det blev udført af sygeplejersker og var aldrig ubehageligt. Jeg ved ikke, hvorfor det skal være så hæslig en oplevelse her i Danmark. Her i landet er det jo som minedrift i halsen, eller som om de prøver at grave ens øjne ud indefra. Det skal åbenbart være en stærkt ubehagelig oplevelse«, siger Claes Bang.

Også uden for optagelserne til filmen påvirkede coronaen opholdet i Belfast. Her var Claes Bang installeret i en »stor, fin lejlighed«, men alligevel sneg kedsomheden sig ind.

»Byen var lukket ned, så man kunne ikke gå ud, og det måtte vi i realiteten heller ikke. Sjældne gange fik vi skuespillere i boblen lov til at mødes og se fodbold sammen i tv med noget takeaway-mad. Men ellers gik jeg bare nogle lange ture og så ellers bare alt, hvad der var på Netflix og andre streamingtjenester. Jeg har set alt på Netflix – hele lortet. Film og tv-serier og fodbold. God underholdning. Jeg ville ønske, at jeg kunne påstå, at jeg har læst meget, men det har jeg ikke«, erkender Claes Bang.

Til gengæld fik han skrevet en masse nye sange til sit musikalske projekt This Is Not America på et lille medbragt keyboard og en længe ønsket Fender-guitar, han købte på nettet i Belfast. I alt blev der indspillet en snes demoversioner i lejligheden.

»Jeg sendte sangene hjem til Henrik Balling, som er i gang med at producere musikken for mig. Planen er at udgive et album her i foråret med blandt andet et par sange inspireret af corona – ’Last Dance’ om en by i lockdown, ligesom ’This Town’, fortæller han.

Undervejs har han også medvirket i et par eksperimenterende film, der har gjort corona-verdenens kommunikation til en dyd – den amerikanske ’Locked Down’ med blandt andre Anne Hathaway, som netop har fået premiere, er optaget på en Zoom-forbindelse. Også til den irske ’It’s In Us All’ optog Claes Bang selv sine scener med mobiltelefon og computer i lejligheden i Belfast.

Filmene er blevet til under »vilde eksperimenter«, pointerer Claes Bang. Han håber, at det snart bliver muligt at mødes fysisk til optagelserne.

»Det er blevet tydeligt for mig, at det, jeg holder af, er den udveksling, der foregår på et set, eller når vi er i gang med at øve. Det er et heftigt tab at undvære alt det sociale og det at inspirere hinanden på den her måde«, erkender Claes Bang.

De forsinkede optagelser til ’The Northman’ betød, at han måtte melde afbud til et stort filmprojekt i USA. Og nu har han fået nok – også af mistede indtægter.

»Vi er nødt til at tage diskussionen om, hvad vi vil, for vi er alle sammen blevet helt gak i bærret og klar til en tur på sindssygehospital. Jeg stod selv og talte med fjernsynet tidligere i dag. Det går ikke. Vi er nødt til at finde en måde at leve med corona, som vi har gjort med andre vira. Løsningen er ikke at spærre os alle inde med hver vores nervøsitet«, siger han.

Han har mistet sympatien med og forståelsen for regeringens restriktioner og politik.

»Jeg har stemt rødt hele mit liv. Men hvis der var valg i dag, ville jeg stemme på dem, der vil lukke op. Heldigvis ser det jo ud til, at regeringen efterhånden også har forståelse for, at vi må begynde at lukke op. Frustrationen er stor, og nogle af de ting, der foregår, virker ulogiske. Vi må tage de chancer, der skal tages, og så regulere hen ad vejen, så vi kan begynde at trække vejret igen. For man kan godt være bekymret for vores mentale sundhed på bagkant af det her – også børn og unge får angst af det hele. Og vi tager jo næring af vores sociale liv – der er en grund til, at vores verden er indrettet, sådan som den er«, siger Claes Bang.

Men mange er bange for sygdommen, og restriktionerne skal jo også beskytte sundhedsvæsenet. Er du slet ikke bekymret for det?

»Jo, jeg har ikke lyst til at få den sygdom, og det skal vi selvfølgelig tage hensyn til. En tysk økonom sagde forleden, at den her krise er anderledes i forhold til finanskrisen for eksempel, fordi vi tænker mere på hinanden end på pengene. Det er sympatisk«.